Nytårsparaden blev afholdt 28. januar 2020 i garagen hos Falck på Langvang i Randers

Formandens tale ved Zonen Randers Nytårsparade 28. januar 2020

Velkommen til:
Vores trofaste medlemmer
Vores æresmedlem Jørgen Gram
Vores gæster Henrik Pedersen samt Leo fra beredskabet, Knud Mogensen, Redaktør Amtsavisen Randers, og Palle Hansen, TV-Århus.
Vores garagefolk Ib – Ole – Mogens- Villy – Lars – Peder –
Preben og Kirsten sekretær.
Vores landsformand Frederik Madsen
NB: Uden ham ingen Zonens Venner

Tilbageblik:
Engang for længe siden d. 28 maj 1932 blev Zonen stiftet i Randers. Det er 88 år siden, men i 1963 blev Zonen Randers der lå i Vestergade 59 lukket lukket ned, det er så 57 år siden.
Vi står nu her i dag på Langvang under Falcks’ vinger og det er vi taknemmelige og glade for.

Udfordringer

Året 2019 bød på flere udfordringer: Flytning fra Falck i Ørsted til Langvang her i Randers hvor Falck gav en stor hjælp.
På vores generalforsamling fik vi oplyst at vores formand måtte trække sig grundet sygdom. Jørgen Gram har det langt bedre nu og er i dag vores Æresmedlem.
Oplevelser: Vi var tæt på at kunne komme delvis tilbage på Vestergade 59, men der kom hindringer i vejen.
Vi var til Zone-Træf på Nyvang ved Holbæk i alt syv personer. Så kom der en ny kollega Mercedes Kranvogn ZR 869 og da den kunne køre, skulle der ske noget. Først foran det gamle bladhus Amtsavisen, så på Langvang i forbindelse med Hjertebørn foreningen, og derefter på Elvis Museet til veteranbil træf og sidst til Års Messe Centre.

Sker der noget? Citat fra Garage nyt nr. 30: Lars tog til England kom hjem på krykker Peder blev undersøgt begge har det godt nu.
Mercedes kom under tag i Fårup.
Økonomien til Ford var næsten brugt, men med tilsagn fra Nordea Fonden tog vi på ny kontakt og blev positiv modtaget af den nye lokale filial direktør Steffen Ludvigsen.

Slutter hermed : GODT NYTÅR
Tom Larsen, formand Zonen Randers

Referat af NYTÅRSPARADEN DEN 28. JANUAR 2020 i Foreningen ZONEN RANDERS

Set med Bestyrelsens øjne var Nytårsparaden en succes. Der kom mange flere, end vi havde turdet håbe på, herunder også vort æresmedlem Jørgen Gram med frue, journalist Knud Mogensen fra Randers Amtsavis med fotograf, Palle Hansen fra TV Aarhus samt lederen af Beredskabet Henrik Pedersen.
Allerede dagen efter var der en fin artikel i Randers Amtsavis med et rigtig fint billede af fanebærer Ole Berg Sørensen, formanden Tom Larsen og landsformanden Frederik Madsen.
Vi startede kl. 11 i garagen, hvor kranvognen står, eller det der er synligt af den.
Herefter gik vi til et lokale, som vi havde lånt af Beredskabet, og her var der udskænkning af kaffe og vand m.v. Formanden Tom Larsen åbnede Nytårsparaden med en beretning, og her tyvstjæler jeg fra avisens artikel:
”…at det her i 2020 er 90 år siden, Zone-Redningskorpset blev stiftet, og at det i år er 57 år siden, det blev fusioneret med Falck og dermed forsvandt som selvstændig enhed. ”….
…”at der har været bestræbelser på at få lokaler til aktiviteterne i den ejendom i Vestergade, som i mange år husede én af landets største Zonen-stationer. Men bestræbelserne lykkedes ikke. I stedet har Zonen Randers som tidligere omtalt fået husly på Langvang, efter at man måtte flytte fra Falck-stationen i Ørsted, da den blev solgt. I denne tid arbejder et hold frivillige ihærdigt med at sætte en Ford-kranvogn fra begyndelsen af 1960-erne, bygget i Køln, i køreklar stand. Der har vist sig flere forhindringer undervejs, således en knækket kardanaksel, så der vil gå endnu nogle måneder, før den kan komme ud at køre. Køreklar er til gengæld den Mercedes-kranvogn, som tidligere har kørt ud fra Rønne på Bornholm, og som blev hentet til Randers fra Odense sidste år. Dette køretøj er nu i garage i Fårup, men har været på landevejen flere gange sidste år. Således til messe i Aars og til flere lokale begivenheder. ”….
Men ånden fra Zonen lever stadig, hvilket på flere måder blev demonstreret ved Nytårsparaden, og derefter tog landsformanden Frederik Madsen ordet. Inden da var fanen overgivet til Ole Berg Sørensen, der var fanebærer under talerne.
Frederik Madsen kom ind på mange forskellige ting, herunder:
– referat fra en gammel festsang i Zonen,
– tak til alle de frivillige
– fremgang i foreningen i 2019
– stor donation af genstande fra Falck, herunder også en Mercedes årgang 1962 fra Rønne
– et sandt klenodie – en politistav, som blev anvendt af det vagtværn i Randers, der blev oprettet efter interneringen af danske politifolk den 19. september 1944
– landstræf på Nyvang med flyver i luften
– udlejning af biler til optagelse af filmen ”De forbandede år” og en kommende film om fejlbombningen af Den franske Skole i København
– tak til Randers kommune og Falck.
Endvidere oplyste Frederik Madsen, at der lige nu er 130 frivillige i sving på Sjælland, Fyn og ikke mindst i Randers.
Herefter var der mulighed for de, der ønskede det at komme med på en guidet rundtur på området v/Ole Berg Sørensen. Der var stor tilslutning og som en ekstra bonus var Forsvarets hundetjeneste til stede, og de gav lige en lille opvisning med 2 hunde, heraf den ene den kendte Pablo.
Herefter var Nytårsparaden ved at være slut, og bestyrelsen siger tak til de fremmødte, der var med til at gøre Paraden til en god oplevelse.
Så derfor håber vi også at se rigtig mange til generalforsamlingen, der i år finder sted tirsdag den 28. april 2020, herom nærmere senere.
Med venlig hilsen
Kirsten Vittrup
Sekretær
ZONEN RANDERS