Forårsparade Zonen Holbæk den 30. april 2022

Formanden Morten Munkesøs tale

 

Åbningen af Nyvang i 2020 sæsonen blev igen forsinket pga Corona-plagen, som alle er ved at være trætte af. I 2021 har dette betydet at Zone-flyhangaren har oplevet et gennemsnitligt antal gæster end tidligere, på trods af den korte sæson det nåede at blive til. I 2021 fik vi besøg af 5500 gæster, som er mindre end 2020, men det er dog et vældig godt år alligevel.

OY-DYZ fik fløjet ca. 5 timer, hvilket er en del mindre end de tidligere år.

Vores veteranflyvedag blev som sædvanligt godt besøgt i sensommeren, og som tidligere kom der gæstende fly udefra. Vi vil holde fast i dette arrangement, også i 2022 da mange gæster interesserer sig for vores fly.

Det mindre antal operationer har gjort at vores nærmeste naboer har fået et lille pusterum, så det er de nok glade for.

Vi har fået graveret et metalskilt til opsætning i hangaren med navnene på de fonde, som har hjulpet os med penge til hangaren, kedeldragter og andre ting. Vi sætter skiltet op snarest muligt. Det er købt i en størrelse, så flere kan komme på listen – vi har jo andre projekter på bedding, som skal finansieres.

 

Zone-flylauget er stadigvæk det største laug i Nyvang, så det er vi vældig stolte af. Desværre vil vi gerne have flere åbningsdage i hangaren, end vi har haft tidligere. Hvis I kan afse tiden til det, ville det glæde os hvis I tager nogle flere vagter, så vi kan dække minimum de 3 ugedage – onsdag, lørdag og søndag. Hvis alle tager ca. 2-3 vagter på en sæson så skulle vi være dækket ind. Det er klart at folk i den arbejdsduelige alder generelt har mindre tid, men prøv at se hvad I kan – det er vældig hyggeligt at være kustode i hangaren på en sommerdag.

 

Igen i 2021 har vi holdt veteranflyveaftener sammen med Holbæk flyveklub, og der har været nogle rigtig fine flyvetimer med grillpølser bagefter. Dette vil vi fortsætte med i 2022. Alle er velkommen til at kigge forbi – det er virkelig hyggeligt.

 

Hangar og Fly

Vores projekt med at få etableret et luftmeldekontor til Flylaugets medlemmer, har mødt nogle udfordringer, men nu sker der snart noget. Vi forventer at åbne Terminal 1 til indvielse i det nye 2022. Formålet vil være at man kan sidde og få varmen på det marginal-dage hvor det blæder koldt igennem hangaren. Boye Sass har lovet at hjælpe os med udførelsen at varmestuen i hangaren.

Flylaugets julefrokost i Zonens Garage blev desværre igen aflyst pga Corona, som ellers skulle have været sammen med Zone Garagen i men vi håber den kommer i år hvor der er mere almindelige tilstande i DK.

Forlængelse af startbane – som har været på ønskesedlen længe, ender med at vi får vores nabo til at kase noget jord ned i den sydlige del af hullet i jorden, så vi kan få lidt mere banelængde. I må gerne være med at trykke Frits på maven vedr. dette. Til næste år i 2023 er det 10 år siden vi talte om dette første gang – nu skal det være. Som vi altid siger: ”Ønskerne er mange – drømmene ligeså” Nedenfor er et par billeder fra året der gik.

På Zonens Flylaugs vegne og med ønsket om en spændende sæson i 2022.

Morten Munkesø – Formand for Flyve-Ambulance-Tjenesten

Landsformanden Frederik Madsens tale

Tak for invitationen til at deltage i Zonen Nyvang og Flyve Ambulance Tjenestens’ forårsparade, og tak fordi I trods Corona omkring nytår holder denne vigtige tradition, nytårsparaden, i hævd på denne måde.

Siden vi sidst har afholdt paraden, har vi måttet tage varigt afsked med nogle af vores frivillige, der ikke længere er blandt os:

Jørgen Nielsen, Maribo, kommitteret for Lolland-Falster
Børge Schnack og Allan Juul Sørensen, begge her fra Zonen på Nyvang
Peder Bundgaard fra Zonen Randers
Niels Thomsen fra Zonen på Teknisk Museum i Helsingør

Jørgen Nielsen og jeg har arbejdet sammen om at sikre Zonens minde tilbage til midten af 1970’erne, og Børge Schnack har været med fra 1990’erne, så er nogle af de tunge frontkæmpere, vi har mistet.

Æret være de afdødes minde.

Som samfund er vi forbi Coronaen, og vi er godt i gang med at fortrænge alle de ubehageligheder det medførte og igen leve livet normalt. Det har været to års hård prøvelse for os alle. Også mange foreninger har været og er fortsat hårdt ramt, ikke mindst fordi de under nedlukningerne har mistet både aktive frivillige og passive betalende medlemmer.

Jeg kan glæde jer alle med at fortælle, at vi i Zonen er kommet styrket gennem Coronaen. Naturligvis har det været perioder, hvor de aktive frivillige ikke har kunnet mødes, men samlet set har vi i de to år fået flere nye medlemmer, flere følgere på de sociale medier, mere medieopmærksomhed og i det hele taget mange flotte resultater – trods Corona. Også her på Nyvang er der kommet nye frivillige i de to Zonen grupper, og Flyve Ambulance Tjenesten er nu den største frivillig-gruppe på Nyvang

I august mødtes vi til et af de største Zonen træf nogensinde med mere end 50 deltagere, det var i Randers, med deltagere fra hele landet incl. Bornholm. En fantastisk dag, hvor Zonen Randers havde sat alle sejl til, og hvor vi tilmed fik flot presse- og TV-omtale.

Et andet eksempel på en rekord i i de to Conoraår var antallet af besøgende hos Zonens Flyve-Tjeneste på Nyvang, som havde over 12.500 gæster, det største antal nogensinde.

2021 var også året hvor gruppen her på Nyvang afsluttede færdigrestaureringen af endnu en enhed i form af en original blokvogn fra Zonen i Rønne. Tak til Velux Fonden for støtte og tak til Zonen Holbæk for indsatsen. Og hos Zonen Randers fik vi den første vogn på hjul, vores Mercedes kranvogn fra 1962.

Filmen Skyggen i mit øje om katastrofen på den franske Skole i 1945 rullede på biograflærrederne i efteråret, og naturligvis medvirkede Zonen Nyvang med køretøjer, materiel og uniformer i redningsarbejdet. I 2021 har vores køretøjer her på Nyvang været med i optagelserne til Hvidstengruppen II, der havde premiere i marts, og i de Forbandede år 2, der havde premiere i denne måned. Navnlig i den sidste film er Zonen meget synlig i flere scener, og for første gang medvirker en rigtig skuespiller – den unge Magnus Juhl Andersen i skikkelse af Leif, – i Zonen uniform. Husk at se denne flotte film.

Vores historiske database Amazone indeholder nu 72.900 registreringer, og der er således i 2021 tilført knap 5.000 nye fotos, udklip eller historiske beretninger, hvilket jeg finder ganske, ganske enestående.

Her på Zonen Nyvang har Peer Kristjansen afløst Bjarne Hansen som formand. Jeg vil gerne takke Bjarne for et godt samarbejde og en flot indsats med mange opnåede resultater i din tid som formand.

Peer laver lister med opgaver og projekter der skal udføres, og den er lang! På listen står udover udvidelse af garagen med støtte fra Velux på kr. 250.000 som Peer omtalte, en gennemrestaurering af Ford A ambulancen fra Røde Kors i Holbæk, som den kan komme i rigtig Røde Kors bemaling. Projektet er støttet af Ellehammerfonden med kr. 69.000,00.

Alt dette er naturligvis kun muligt takket være de mange aktive frivillige og ikke mindst vores lokalformænd, der holder sammen på det hele, tillige med vores organisation bagved, her tænker jeg ikke mindst på Ingelise Nielsen fra medlemsservice og kasserer Anne Wissing, bestyrelsen mf.

Nyvang har fået ny formand. Afslutningsvist skal lyde en tak for godt samarbejde til Carsten Andersen. Vi ser frem til også at få et godt samarbejde med den nye formand Ole Hansen.

Af hjertet tak til alle der støtter Zonens sag og rigtig god sommer

Frederik Madsen,
Landsformand Zone-Redningskorpsets Venner