Se mere
- Vogne og statister til filmformål
- Ambulance Ford A 1928
- Ambulance Ford V8 1938 Replika
- Ambulance Chevrolet 1947
- Ambulance Mercedes 1960 ZR 768
- Blokvogn Poul Nielsen Maskinfabrik 1952 ZR 934
- Blokvogn Varig 1960 Replika
- Bugservogn Ford F250 1957 ZR 714
- Dyreambulance 1950
- Entreprenørpumpe Gormann Rupp 1959 ZR 773
- Katastrofevogn Opel Blitz 1952 ZR 433
- Kranvogn Ford AA 1929 Replika
- Kranvogn Bedford 1950 ZR 378
- Kranvogn Bedford 1952 ZR 389
- Kranvogn Ford Köln 1960 ZR 753
- Kranvogn Mercedes 1961 ZR 869
- Lænsepumpe Pegson-Marlow 1960
- Lænsepumpe Japp Replika 1960
- Påhængssprøjte Koebe 1922 ZR 358
- Påhængssprøjte Meisner-Jensen 1943 Replika
- Påhængssprøjte Meisner-Jensen 1945 Replika
- Påhængssprøjte Meisner-Jensen 1952 Replika
- Påhængssprøjte Meisner-Jensen 1958 Replika
- Påhængssprøjte Ruberg 1961 Replika
- Redningsbåd 1959
- Redningsbåd 1960 Replika
- Sprøjte Bedford 1947 ZR 263
- Sprøjte Bedford 1949 ZR 307
- Sprøjte Bedford 1950 ZR 376
- Vejservice Ford Thames 1960 Replika
Model: Ford G-700 LDAC (Ford Köln)
Årgang: 1960
Stelnr. 44412
Motornr.
Registreringsnr.
Tidligere reg. nr. VV 77.282 / CJ 52.756 / ST 92.958
ZR-nummer: 753
Genstandsnummer: 8009M1ZMZR
Udstillet: Ikke udstillet
Stand: Under restaurering som kranvogn af de frivillige ved Zonen i Oplevelsescenter Nyvang
Opbygning: Vides ikke
Ejer: Fonden Redningsteknisk Samling
Anvendelse:
Kranvognen er det køretøj, der bedst karakteriserer redningskorpset i krydsfeltet mellem private og offentlige redningsopgaver. Kranvognen anvendes til autohjælp, bjergning, bugsering, frigørelse, op- og nedhejsning, dyreredning, storm- og vandskade, fremførsel af pumper og andet redningsmateriel, entreprenøropgaver og alle mulige andre opgaver, som redningskorpsene varetager for offentlige og private kunder såvel på abonnement som i regning. Først den 1. juli 2008 blev udførelse af redningsarbejde gjort til en offentlig forpligtelse for de kommunale brandvæsner; de private redningskorps´ raison d’être havde herved lidt et alvorligt skibbrud.
Historie:
ZR indkøbte i januar 1960 seks stk. Ford Köln lastbilschassiser med henblik på opbygning til kranvogne. De fik 751, 752, 753, 754, 755, 756 og blev stationeret i henholdsvis Vordingborg, Holbæk, Hobro, Rønne, Næstved og Esbjerg. Alle seks kranvogne fik monteret Eskildstrup-kran og er meget ens i opbygningen, men der er også små forskelle. Det bevarede eksemplar ZR 753 kan kendes på de to små hvide positionslygter på taget.
Kranvognen blev oprindeligt leveret til stationen i Aalborg, herefter var den en kort overgang i Nibe for herefter at blive stationeret i Hobro. Efter sammenslutningen mellem Falck og Zonen 1. januar 1963 kom vognen til Falck/Zonen i Hobro, hvor den pga. dieseldriften skulle køre med efterløber i form af Falck-Schmidt fejeblad. Omkring oktober 1963 udgår den som kranvogn, og der bliver købt en ny Bedford J6 af G/M forhandler Himmer og Madsen i Randers. Mandskabet i Hobro flytter kran og spil fra vogn 753 over på den nye Bedford J6.
Vognen bliver flyttet til Hadsund, hvor den får stige påbygget fra en gammel åben Chevrolet stigevogn. Der bliver monteret hydraulik på stigen. Nye toldpapirer udstedes 24. marts 1964, og vognen kører til omkring 1970, hvor Falck/Zonen i Hadsund får en ny 18 meter påhængsstige. Vognen flyttes herefter til Aalborg, hvor den bygges om til skumtender og sættes i drift 25. november 1971.
Vognen ender senere på Falck-Museet, og i 1999 er Falck ved at rydde sit lager af veteranbiler. Vi bliver spurgt, om vi er interesseret i noget, og vi meddeler, at vi godt kan bruge en ikke så brugt brandbil, som kan bygges om til studentervogn. Uden at nærmere aftales, står der en dag i januar 2000 på gårdspladsen på Zone-Museet i Holbæk en flot Ford Köln automobilsprøjte.
På dette tidspunkt ved vi ikke, at det er en vaskeægte Zone-bil, der står på gårdspladsen, og med henblik på at få vognen bygget om til studenterkørsel, bliver vores beskæftigelsesprojektfolk i Holbæk sat til at fjerne brandkarosseriet. Der er problemer med at få vognen til at starte. I mellemtiden er Zone-Museet under lukning, og resultatet er, at det besluttes at sælge diverse ikke-Zone-køretøjer, som vi har opmagasineret.
I august 2002 sælges vognen til en privatmand i Vojens, som allerede i 2003 kan præsentere en flot restaureret Ford Köln lastbil på sin hjemmeside.
I 2008 bliver vi via Ivan Sejersen, tidligere ZR Hobro, klar over, at bilen vi har solgt, er en Zone-bil, hvilket bekræftes af nogle vognoplysninger, vi finder i et Zone-regnskab, som er dukket op efter afhændelsen af bilen. Ejeren kontaktes og han lover at kontakte os først, såfremt bilen skal afhændes. Mandag 11. april 2011 køber vi Zonens Vogn 753 tilbage til samlingen.
I 2011-2012 ombygges bilen til studenterkøretøj, med det formål at tjene penge ind til Zone-lauget på Nyvang. (Billedet herover). I 2015 kørte den sin sidste tur med studenter, hvorefter Vogn 715 blev overført til Zonen Randers. Efter restaurering og lakering blev kranvognen den 8. november 2023 overført til Zonen i Oplevelsescenter Nyvang for samling og færdiggørelse.
Restaurering:
Se ovenfor.
Æren for at køretøjet er fundet/reddet tilkommer:
Ivan Sejersen.