Høng Zonen station kan opleves i Oplevelsescenter Nyvang
Stationen viser en Zonen-station, som den så, ud da Zonen begyndte at udlægge stationer over hele Danmark i løbet af 1930’erne, ofte i samarbejde med lokale vognmænd. I Holbæk Amt skete udrulningen i samarbejde med Røde Kors.
Selve garagen er original fra Zonen i Høng.
Stationens materiel består af en original Ford A 1928 Røde Kors ambulance fra Holbæk og en Ford AA 1929 kranvogn replika.
Stationens udkikstårn er originalt fra Zonen i Søllested på Lolland. Tårnet blev brugt til at holde øje med brande i tordenvejr, for dengang kunne man ikke tale i telefon når det tordnede pga. risiko for lynnedslag i telefonsystemet.
Stations-projektet er skabt omkring årtusindskiftet i samarbejde med Andelslandsbyen Nyvang, Museet for Holbæk og Omegn og Museum for Zone-Redningskorpset, som dengang lå i Holbæk.
Se mere om historien nedenfor
Tårnets historie
Fra midten af 1920’erne påbegyndtes en omfattende motorisering af landbrandvæsenet i Danmark. Denne udbygning skete ikke mindst i form af de såkaldte Zone-Brand-Vagter, hvis opgave var at rykke ud til brande i en radius af ca. 15 kilometer fra stationen.
Dengang var det farligt at telefonere, når der var risiko for lynnedslag, og derfor lukkede telefoncentralerne når det blev tordenvejr. Imidlertid var risikoen for brande netop stor i tordenvejr, fordi lynet kunne slå ned i de stråtækte tage på gårdene.
Dette paradoks – at man ikke kunne tilkalde brandvæsnet pr. telefon netop når der var mest brug for det – gjorde at Zone-Redningskorpset flere steder i landet udlagde udkikstårne, hvorfra man i tordenvejr kunne holde øje med brande, for derefter at rykke ud med brandmateriellet ikke efter en adresse, men i ildens retning.
Vi har i arkivet beretninger fra Zone-folk, der fortæller om skrækslagne at være blevet kommanderet op i tårnet under torden og lynild.
Tårnet der står ved Høng Zonen stationen på Nyvang er derfor ikke et slangetårn som man umiddelbart skulle tro, men derimod et udkikstårn, som blev taget i brug ved Zone-Brandvæsnets station i Søllested på Lolland formentlig omkring 1926.
Tårnet er oprindeligt et vindmølletårn fra perioden omkring 1. verdenskrig. Det er måske bygget af stationsleder Carl Petersen selv, idet han foruden Zone-Redningskorpset drev virksomhed som vindmøllebygger.
I 1939 blev stationen i Søllested flyttet til Nakskov, og tårnet blev flyttet med.
Efter sammenslutningen mellem Falck og Zonen i 1963, kom tårnet til Falck i Sakskøbing, nu udelukkende som slangetårn.
I 1991 blev tårnet nedtaget og det blev af Falck overdraget til Museum for Zone-Redningskorpset i Holbæk, hvor det blev indviet i maj 1992 efter en omfattende restaurering.
.
I forbindelse med overflytning af Museum for Zone-Redningskorpset i Holbæk til Teknisk Museum i Helsingør, som i dag ejer tårnet, blev det besluttet at opstillet det ved Høng Zonen stationen i Andelslandsbyen, idet det tidsmæssigt passer til Zone-stationen fra 1930’erne. Tårnet blev indviet 18. juni 2005.
Tårnet er en enestående dokumentation ikke bare for en primitiv måde at kommunikere på, men derimod i høj grad dokumentation for helt urimelige arbejdsbetingelser for de ansatte i datidens brandvæsen, eftersom et jerntårn ikke var et ufarligt sted at opholde sig netop i tordenvejr. Tilmed er tårnet det eneste af sin art, der findes bevaret.
Holbæk Kommune har givet dispensation fra lokalplanen til at rejse tårnet i Oplevelsescenter Nyvang.
Indvielse af Høng Zonen-station i Andelslandsbyen Nyvang 28. april 2001
Tale ved direktør for Museum for Zone-Redningskorpset Frederik Madsen
Intro: Da denne tale blev holdt i 2001, lå Museum for Zone-Redningskorpset i Holbæk, hvor det var blevet indviet i 1989. Museet ønskede at flytte udstillingen til et sted med mere publikum og flere aktiviteter, og første prioritet var at blive i Holbæk. Det var der desværre ikke stemning for i Holbæk kommune. Talen skal læses på den baggrund.
Først vil jeg gerne byde velkommen til Jer alle, men ikke mindst til de to gamle Zone-folk, der har arbejdet i Høng netop i denne station, nemlig Willy Christiansen og Svend Jensen.
Min tale i dag falder i to dele.
Den ene del er negativ. Den er udtryk for resignation over Holbæk Kommune. Et surt opstød vil nogen nok kalde det. Men der er også en positiv del.
Jeg starter med at resignere.
Det støttebeløb, som Vestsjællands Amt har givet til Zone-stationen, er givet ikke for at forøge antallet af nyvangs attraktioner, men med henblik på at afprøve i praksis et samarbejde mellem de tre meget forskellige museer, nemlig Andelslandsbyen Nyvang, Museet for Holbæk og Omegn og Museum for Zone-Redningskorpset, med henblik på at sætte handling bag et ønske om at knytte museerne i Holbæk tættere sammen.
I mange år har det været intentionen, at Holbæk skulle have en museumspolitik, men først under den nuværende borgmesters styre, blev der taget konkret aktion på sagen. Det første møde blev afholdt hjemme i min stue i januar 1996 med deltagelse af bl.a. Østergaard, Leif Bahn, Bent Kristiansen m.f.
Projektet førte i nogle år til et vist PR-samarbejde, billetsamarbejde m.v.
I 1999 fik Holbæk Museum overdraget opgaven at udarbejde et konkret forslag til en fælles museumspolitik for de fire museer.
Der blev nedsat en museumskommission med repræsentanter for museumsverden m.v. og vi blev også indbudt til et par møder.
11. januar 2000 forelå forslaget.
For vort vedkommende gik forslaget ud på, at vi skulle flytte ud til Nyvang, og at vi organisatorisk skulle underlægges Holbæk Museum.
Vi skulle med andre ord afgive vores selvstændighed til de etablerede museer.
Alligevel var vi meget tilfredse med forslaget.
Vi har altid betragtet Skyttensvej som en overgangsordning, som et godt sted for en etablering, men ikke et blivende sted, og i vort høringssvar af 20. februar 2000 tiltrådte vi forslaget 100%.
Siden har vi intet hørt.
Da vi ikke modtog nogen reaktion på vort høringssvar, og da vi ikke blev indbudt til flere møder i museumskommissionen, besluttede vi at udforme et forslag til, hvordan vi kunne flytte herud.
Formanden for museets støttekomti, en komite der består af folketingsmedlemmer, erhvervsfolk og kulturpersonligheder, direktør for Danmarks Automobilhandlerforening Preben Pjær, skrev 6. juli 2000 til borgmester Jørn Sørensen og indbød til et møde om museets udflytning her til Nyvang.
Nyvang var på forhånd positiv. Nyvang tilbød at stille jord til rådighed, og også at gennemføre en entreforhøjelse, som kunne give ca. kr. 200.000 om året til projektet. Der var ført samtaler med kulturvalgsmedlem i Vestsjællands Amt Erling Hugger om rente og afdragsfrie lån fra amtet.
Forinden havde jeg i januar 1999 haft et møde med Holbæks borgmester og kulturudvalgsformand. Dagsorden for mødet var bl.a. at få oplyst, hvilken holdning man i kommunen havde til vort museum, og glad var jeg, da jeg gik fra mødet, for vores store betydning blev meget klart meddelt mig.
Derfor var vi også i museet enige om, at museets fremtid lå i Holbæk. Her havde vi opbygget et navn og et image, derfor var målet både for bestyrelse og støttekomite en Holbæk-løsning.
Forbavsende var det derfor at konstatere, at hverken borgmester eller kulturudvalg ønskede at indgå i dialog med os.
Borgmesteren skrev 3. august 2000 til Preben Kjær, at sagen var sendt til kulturudvalget, og kulturudvalget skrev 20. september 2000, at projektet ikke havde nogen interesse.
Så lille var interessen for at bevare vores museum i byen, at man ikke engang ville mødes med vores støttekommite for at drøfte fremtidsmulighederne.
Det er naturligvis politikernes eget frie valg. Men hvorfor har man støttet vor etablering, støttet vor drift, og iøvrigt støttet os på enhver måde, når man alligevel i sidste ende ikke mente noget med det ?
Ihvertfald synes vi, at man kan konkludere, at Holbæk Kommunes opbakning, til det oplæg til museumspolitik, som kommunen selv har betalt for at få udarbejdet, og som amtet med den Zone-station vi indvier i dag, har støttet med over kr. 100.000, har været, mildt sagt, særdeles ringe.
Endda satte Holbæk Kommune trumf på den manglende interesse for vort museum, ved fra 1. januar 2001 at beskære vort tilskud, således at vi måtte lukke museet for offentligheden og kun holde åbent for skoletjenesten.
Det er klart, at vi på denne baggrund har måttet se os om efter andre græsgange.
Mange forhandlinger har været ført, og resultatet er blevet, at vi, hvis alt går efter planen, på mandag underskriver en aftale med Danmarks Tekniske Museum om, at Museum for Zone-Redningskorpset overgår til dette museum – såvel fysisk som juridisk.
Hvis målet med amtets tilskud var at sikre en integrering af museerne i Holbæk, vil Zone-stationen her på Nyvang for os at se derfor blive et monument over et projekt, der ikke lod sig gennemføre pga. manglende kommunal opbakning.
Intet er dog så galt, at det ikke er godt for noget.
Så nu starter den positive del.
Først og fremmest er Nyvang blevet en attraktion rigere. Vi synes selv, at resultatet er blevet godt.
Og så skal I få lidt historie:
I 1930 begyndte såvel “Falcks Redningskorps” som det nyoprettede konkurrerende “Zone-Redningskorpset” at oprette brand- og redningsstationer i et tæt kapløb om at komme først til byerne og kapre abonnenter.
Disse stationer var ikke redningsstationer, som vi kender det i dag med flere køretøjer og mange ansatte, men små stationer med en eller måske to vogne, der blev passet af en mand og hans kone. Der var ikke mange udrykninger, måske 1 – 2 om ugen. Arbejdet kunne derfor ikke brødføde en familie, så typisk havde manden andet hverv ved siden af Zone-arbejdet, f.eks. som smed eller mekaniker.
Stationen her er indrettet som en typisk Zone-station i en provinsby i 1930. Stationen kunne med sit materiel udføre alle former for typiske redningsopgaver: Autohjælp, bjergning, brandredning, dyreredning, livredning, udrykning til vand- og stormskade, drukneulykke, giftgasulykker, sammenstyrtningsulykker etc. Kranvognen, som i datiden blev kaldt en udrykningsvogn, var oftest det eneste køretøj. Ambulancehjælp fik man fra sygehuset. Nogle af stationerne havde også brandkøretøj – de såkaldte Zone-Brand-Vagter.
Redningsstationerne var et stort fremskridt, fordi de udfyldte et tomrum. Mange vil betragte redningsarbejdet som en offentlig opgave, men i Danmark havde de kommunale brandvæsener ikke taget opgaven op, og konkurrencen mellem Falck og Zone-Redningskorpset bevirkede, at tomrummet blev udfyldt, inden de kommunale brandvæsener vågnede op. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at dette marked som noget specielt dansk er på private hænder den dag i dag.
Selve bygningen har tjent som Zone-station i Høng i perioden fra midten til slutningen af 1950’erne. Udrykningsvognen og materiellet er for størstedelens vedkommende rekonstrueret, men der er originale Zone-effekter imellem, bl.a. isstigen, håndpumpen og dyreredningsselen.
Jeg kan med sikkerhed sige, at stationen er Danmarks eneste rekonstruerede Zone-station i en original Zone-bygning.
I forbindelse med udflytning fra Skyttensvej, vil vi formentlig kunne tilbyde Nyvang at tage vare på det gamle udkikstårn fra 1925, som passer til landstationen, og som nok ikke kan være på Teknisk Museum.
Vi kan ihvertfald med sikkerhed tilbyde Nyvang udstationering af en Bedford 1950 automobilsprøjte fra Zone-stationen i Slemminge på Lolland.
Det jeg har sagt betyder også, at hvis alt falder i hak, bliver det Danmarks Tekniske Museum, der indtræder som aftaleparter med Andelslandsbyen Nyvang og Museet for Holbæk og Omegn om det fremtidige samarbejde om udvikling af Zone-stationen her på Nyvang.
Jeg vil gerne rette en stor tak til sponsorerne, uden hvem projektet ikke havde været muligt: Vestsjællands Amt, Unibank, Zone-Museets Venner, samt en række mindre bidragsydere, herunder Silvan, Hempel og andre leverandører af byggematerialer m.v..
Også tak til vore samarbejdspartnere Museet for Holbæk og Omegn og Andelslandsbyen Nyvang.
Til slut vil jeg bede om, at vi udråber et leve for Zone-Redningskorpsets minde:
Zone-Redningskorpsets minde længe leve.
BESKRIVELSE AF PROJEKT ZONE-STATION PÅ NYVANG
(Tekst anvendt ved ansøgning til Vestsjællands Amt 1999)
Baggrund
Museet for Holbæk og Omegn, Museumsforeningen Andelslandsbyen Nyvang og Museum for Zone-Redningskorpset (nu Danmarks Tekniske Museum) har stået for projektet med oprettelse af en Zone-station i Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk.
Zone-Redningskorpset opstod som følge af landkommunernes behov for motoriseret brandslukning og redningshjælp, og derfor var det naturligt at indpasse en Zone-station i Andelslandsbyen Nyvang.
Projektet udsprang af, at Kulturnet Vestsjælland i efteråret 1998 ydede kr. 15.000,00 i støtte til at Museum for Zone-Redningskorpset kunne kortlægge amtets Zone-stationer. Under dette arbejde blev museet klar over, at der på Vinkelvej i Høng lå en træbygning, som havde været anvendt som Zone-station i Høng.
Under projektet blev museet endvidere klar over, at Zone-Redningskorpset har langt dybere rødder i Vestsjælland, end først antaget. Således oprettedes den første privatejede Zone-Brand-Vagt hos Carl Weinreich i Snertinge i juni 1925, og Carl Weinreich var desuden medejer af den Zone-Brand-Vagt, der hidtil er anset som Zone-Redningskorpsets “vugge” i Eskildstrup på Falster. Desuden byggede og leverede Carl Weinreich fra 1925 til ca. 1935 Zonesprøjter til hele Danmark
Zone-Redningskorpset havde i 1930’erne en dominerende stilling i Vestsjælland med brandstationer i Snertinge, Ruds-Vedby, Høng, Slagelse, Munke Bjergby, Uggerløse, Sorø og Gørlev. Fire af disse stationer var ukendte for museet, inden arbejdet med midler fra Kulturnet Vestsjælland kom i gang. Hertil kom, at Zone-Redningskorpset – også som noget specielt – i samarbejde med Dansk Røde Kors fra 1930 – 1953 udførte ambulancetjeneste fra stationerne i Holbæk, Nykøbing S., Kalundborg, Sæby og Tranebjerg.
Beskrivelse af projektet
Projektet gik ud på at flytte den tidligere Zone-station på Vinkelvej 9 i Høng til Andelslandsbyen Nyvang, og at montere den som Zone-station fra perioden 1930’erne og 1940’erne.
En sådan station skulle som minimum udstyres med en udrykningsvogn monteret med kran og motorpumpe samt en påhængssprøjte. Materiellet skulle omfatte udstyr til udrykning til livredning, brandslukning, autohjælp, dyreredning, storm- og vandskade samt mindre entreprenøropgaver.
Det fysiske arbejde med opmåling og nedtagning samt genopførelse er udført primært af Andelslandsbyen Nyvang, Museum for Zone-Redningskorpset og professionelle håndværkere. Andelslandsbyens arkitekt Børge Schnack (http://www.schnackerne.dk/borge/) har foretaget opmåling og har i samarbejde med Museet for Holbæk og Omegn forestået ledelsen af nedtagning og opførelse af stationen.
Andelslandsbyen Nyvangs værksteder har fremstillet noget af det materiel, der er på stationen, bl.a. dræg, vandkikkert m.v. Da det er tanken, at udstyret skal anvendes i marken, er der stort set udelukkende tale om museumskopier.
Arbejdet med indretning af stationen, istandsættelse og opbygning af køretøj er foretaget af Museum for Zone-Redningskorpset.
Museet for Holbæk og Omegn har sikret, at nedtagning, flytning og opførelse er foretaget musealt korrekt og at de nødvendige etnologiske undersøgelser af bygningens historie m.v. er foretaget på kvalificeret fagligt niveau.
Da bygningen lå i et område, der dækkes af Kalundborg Museum, er arbejdet foretaget med dette museums indforståelse.
Selve den efterfølgende pasning af stationen skal varetages af Andelslandsbyen Nyvang og Museum for Zone-Redningskorpset. Formidlingsdelen vil ske ved arrangering af navnlig brandøvelser under medvirken af publikum. Som led i Andelslandsbyen Nyvangs skoletjeneste er det meningen at give børn og unge indsigt i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp.
Ved større opvisninger m.v. er det tanken, at Museum for Zone-Redningskorpset med sit materiel skal yde landstationen bistand, ligesom uddannelse af Andelslandsbyens personale vil blive foretaget af Museum for Zone-Redningskorpset.
Formidling og profilering
Andelslandsbyen Nyvang har årligt 40.000 gæster, som umiddelbart vil besøge stationen og få viden om motoriseringen af brand- og redningsvæsenet på landet i 1930’erne og 1940’erne.
Ved placering i Andelslandsbyen Nyvang vil stationen indgå som en naturlig del af Andelslandsbyen Nyvangs formidling, hvis fysiske rammer vil muliggøre mange og alsidige aktiviteter, navnlig brand- og redningsøvelser under medvirken af publikum.
Brandbiler, ambulancer, horn og lygter, har til alle tider været noget, der trak folk til, ikke mindst landsbyens eller gadens børn. Derfor påtænkes det også at lade stationen indgå i Andelslandsbyen Nyvangs formidlingsarbejde vedrørende børn og unge, der primært varetages af stedets skoletjeneste.
Stationen skal således indgå i et bredere arbejde omkring førstehjælp, undervisning i brandbekæmpelse og optræden på et skadested.
Eftersom der ikke andre steder i landet udbydes aktiviteter for publikum indenfor dette område, og eftersom der i øvrigt ikke udbydes ret mange aktiviteter på landsplan af teknisk karakter, forventes det, at projektet vil få betydelig opmærksomhedsværdi, ikke mindst i forbindelse med den skoletjeneste, der er under planlægning i amtet til fordel for københavnske skoler.
Kulturforsøg
I projektet er afprøvet i overensstemmelse med intentionerne for kulturforsøget en model for regionalt samarbejde mellem tre meget forskellige museer på tværs af søjleindelingen. Hermed udnyttes de særlige ressourcer, hver af de tre museer råder over. Projektet adskiller sig fra de fleste øvrige projekter i kulturforsøget ved at være vendt mod publikum. Projektet omfatter ikke “kun” igangsætning, men også den efterfølgende drift, idet udgifterne til sidstnævnte dog afholdes af museernes selv indenfor deres budgetter.
SPONSORER:
Økonomiske sponsorer:
Vestsjællands Amt, Nordea, Zone-Redningskorpsets Venner
Sponsorer i form af rabatter og gratis leverancer m.v:
Vognmand René Pedersen, Tømrermester Preben Rydahl, Silvan/Holbæk Trælasthandel A/S, Icopal A/S, J. C. Hempel’s Skibsfarve-Fabrik A/S, Nordvestsjællands Energiforsyning A.m.b.a. NVE, Beredskabskorpset i Holbæk, Falck A/S, Produktionsskolen PH, Fredslund’s Flagstangservice
En stor tak til sponsorerne, uden hvem projektet ikke havde været muligt