Se mere
- Zonen Helsingør
- Zonen Holbæk
- Zonen Gelsted
- Generalforsamling 2024
- Generalforsamling 2023
- Nytår 2023
- Generalforsamling 2022
- Generalforsamling 2021
- Nytår 2020
- Præsentation af sprøjten 2019
- Generalforsamling 2019
- Nytår 2019
- Generalforsamling 2018
- Nytår 2018
- Generalforsamling 2017
- Nytår 2017
- Generalforsamling 2016
- Nytår 2016
- Nytår 2015
- Nytår 2014
- Nytår 2013
- Zonen Randers
- Flyve-Ambulance-Tjenesten
- Historisk Datasektion
- Modelbygger
Zonen Gelsted
CVR 35172793
Holmegården
Søndergade 78
5591 Gelsted
Formand
Børge Andersen
Tlf. 22 47 98 95
zonen.gelsted@gmail.com
Generalforsamlingen blev afholdt 16. juni 2016
Foreningen Zonen Gelsted Årsberetning for 2015
Afholdt på Holmegården den 16. juni 2016
Traditionen tro afholdt vi nytårsparole den 14. januar på Holmegården, hvor vi ønskede hinanden godt nytår.
Ib Sevanders samling ligger stadig pakket ned. Vores tanker omkring et udstillingsrum på Holmegården er foreløbig skrinlagt pga. den høje husleje der kræves på stedet.
Den 20. juni afholdt Zonens Venner deres Zone-Træf og generalforsamling på Holmegården, hvor vi fra Gelsted gruppen stod for arrangementet, anført af Torben som bl.a. stod for det kulinariske. Der blev pyntet op med museumsting fra Ib Sevanders samling til stor glæde for de mange gæster. Vi kunne også fremvise vores igangværende projekt med sprøjten i en ny renoveret garage.
Så var vi klar til sommerferie.
Sidst i august gik turen til Nyvang, hvor vi sammen med vore hustruer, oplevede hvordan ”Zonen redder liv”. Vejret var med os, vi havde en rigtig god dag, som sluttede i forsamlingshuset. Her havde Zone-Gruppen på Nyvang inviteret os med til spisning, sammen med aktørerne fra dagens rollespil.
Først i oktober måned modtog jeg en mail fra formanden for Zonens Venner, hvor de i bestyrelsen havde vedtaget at de fem køretøjs/arbejdsgrupper som tak og anerkendelse for arbejdet med Zonen hver var bevilget kr. 1.000 til sociale aktiviteter for gruppens medlemmer. Dem har vi modtaget og pengene er overgået til Torbens sociale ”festkasse.”
Lørdag den 21. november 2015 afholdt gruppen sin årlige julefrokost. Det var igen Anne og Torben der inviterede og lagde hus til arrangementet. Vi havde nogle gode timer sammen hvor vi nød Anne og Torbens hjemmelavede frokost.
Vores projekt med sprøjten har i det forgangne år båret præg af at vi nu er inde i en periode hvor det er detaljerne der skal på plads. Vi oplever at de opgaver der ligger foran os nu, kræver mere tid og forberedelse end tidligere, hvor det mere gjaldt adskillelse og med mindre finis. Vi har også oplevet at de anskaffelser og udskiftninger der er foretaget nu tærer på vores budget, men sådan må det være.
Jeg vil godt fortælle lidt om status op til i dag.
Arbejdsmæssigt er det nu sprøjten, der skal prioriteres først, så må bygning og container vente.
Vi har haft besøg af Dennis fra Pyrosan og aftalen med ham blev, at vi prøvesamler de løse dele på sprøjten, inden han får dem til maling. Når sprøjten derefter igen er samlet bliver den endelig malet færdig.
Tømrer og smede lægger nu sidste hånd på rust og træarbejdet på karosseriet. Der skal afsluttes med et dæk øverst til brug for sprøjtens materialer.
Det er aftalt at Ellehammerpumpen skal fungere som en attrap, uden tilslutning til motoren. Vi vil ikke risikere at en ubalance mellem motor og pumpe, skal forårsage skade på den ny renoverede motor. Pumpevandes skal dog ledes gennem pumpen, men trykket skal komme fra en ”marksprøjte” som bliver trukket af et kraftudtag på gearkassen, i lighed med søster sprøjten fra Helsingør.
Motoren er kommet i hus og mekanikeren efterser i øjeblikket vandpumpe, karburator og manifold, bistået af smedene.
Velux Fonden har givet tilsagn om støtte til malerarbejdet med 20.000 kr. Vores ansøgning til Middelfart Industriforenings Fond mislykkes desværre, så vi må være glade for at VELUX FONDEN endnu engang støtter os.
Selv om vi er inde i en tidskrævende periode og der ligger mange timer foran os endnu, kan vi så småt se lys forude og med den opfindsomhed og samarbejdsevne I har lagt for dagen, syntes jeg vi er nået rigtig langt. Jeg har en tro på, når vi igen mødes til generalforsamling i 2017, så er vi så tæt på at sprøjten selv kan kører ud af garagen.
Hermed vil jeg sige tak for samarbejdet, god sommer, vi mødes igen torsdag den 11. august.
Børge