Billederne fra generalforsamlingen 1999 er taget af Poul Kaspersen. Der er flere billeder nederst på denne side

REFERAT AF 8. ORDINÆRE GENERALFORSAMLING
I FORENINGEN ZONE-MUSEETS VENNER
AFHOLDT LØRDAG DEN 29. MAJ 1999
PÅ MUSEUM FOR ZONE-REDNINGSKORPSET I HOLBÆK


I generalforsamlingen deltog i.h.t.tilmeldingsliste:

Georg og Ulla Tegne-Hansen, Helsinge * John Hansen, Hvidovre * John Jensen, Værløse * Ivan Jørgensen, Roskilde * Flemming Larsen, Holbæk * Frederik Madsen, Holbæk * Lisbeth og Uffe Mortensen, Helsingør * Bruno Roth, København, * Frantz Christensen (Basse), København * Arne Vagn Jensen, Rødovre * Jørgen Olsen, Holbæk * Bent Røn, Saltum * Esbern Petersen, Falck RTI * Torben Raagaard, Falck RTI * Jørgen og Marianne Røpke, Vordingborg * Adam Wiboltt, Horsens * Marius Vestergaard Frederiksen, Kalundborg * Henning Christensen, Odense * Jørgen Petersen, Odense * Finn Ulldal med ledsager, Greve * Peter S. Pedersen, Svendborg * Kaj Jensen, Allerød * Leo Jensen, Kokkedal * Frode Olsen, Kirke Eskildstrup * Martinus Holm Hansen, Silkeborg m. 5 gæster * Ole Welander Hansen, Silkeborg * John Jens Kaltoft, København S. * Poul Kaspersen, Helsinge * Benny Petersen, Holbæk * Otto Hansen, Roskilde * Bendt og Lillian Stobbe, Oslo * Hans Jørgensen, Egeskov * Niels Gobjerg m. ledsager, Kastrup * Erik Vistoft m. ledsager, Randers * Hans Christiansen, Brønshøj * Niels Sørensen, Ruds Vedby * Preben Møller Pedersen, Nr. Sundby * Aksel Skov m. ledsager, Hobro * Jens Jørgen Juhl Pedersen, Virum * Agnete Wiboltt, Skodsborg * Peter Wiboltt, København * Regin Petersen, Nivå * Ivan Grynderup m. ledsager, Hellerup * Ole Lundtofte Andersen, København Ø * Ove Holmgaard, Odense * Børge Jacobsen, Odense * Svend Jensen, Høng * Henrik Beckmann, Holbæk * Gudmand Sørensen, Roskilde * Fritz og Bente Gøttrup, Roskilde (gæster) * Torben Gøttrup, Roskilde (gæst).


Ad dagsordenens pkt. 1: Valg af dirigent

Poul Kaspersen valgtes til dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.


Ad dagsordenens pkt. 2: Formandens beretning

Efter fællessang “Til minde om Zone-Redningskorpset”, bad bestyrelsesformand Uffe Mortensen alle om at mindes de Zonefolk og medlemmer, der var gået bort i årets løb:
Erik Christensen, Odense
Flemming Larsen, Slangerup
Palle Petersen, Sorø
Hans D. Hansen, København
Hans Lohse Hansenn, Maribo
Frode Sørensen, Holbæk
John Elgin Eriksen, Gentofte
Hans Hesdorf, København Ø
Leif Nielsen, København S

Uffe Mortensen aflagde herefter beretning: (til dels afskrift af manuskript)

1. Meddelelser af mere formel karakter
Bestyrelsen har i årets løb bestået af
Uffe Mortensen, der valgtes til formand for bestyrelsen efter generalforsamlingen 1998.
John Hansen, der tillige har fungeret som kasserer
John Lyager -Poulsen
Ivan Jørgensen
Jørgen Olsen
Jørgen Røpke
Georg Tegne-Hansen
Niels Sørensen
*


Den daglige pasning af museet har siden 1990 været varetaget af Flemming Larsen, og vi har hvert år takket Flemming for hans store indsats. Pr. 1. februar 1999 er Flemming Larsen tiltrådt en stilling der gør, at han ikke fortsat kan være på museet om dagen, hvorfor vi har været henvist til at klare åbningstiderne med personer i jobtilbudsordninger.
Som tak til Flemming overbragte formanden herefter en vase i svensk krystal med redningskorpsenes bomærker.
Museets daglige ledelse varetages af Frederik Madsen, der er museets direktør. Formanden takkede Frederik Madsen for hans arbejde for museet.
På det historiske plan har det i 1998 været bestyrelsesmedlem John Hansen og Arne Vagn Jensen i Rødovre, der har gjort en stor indsats, som museet takker for.
Bestyrelsen har i årets løb afholdt møde 3. marts, 18. august og 3. november.
Generalforsamling blev afholdt 23. maj 1998, i hvilken deltog 48 medlemmer hhv. ledsagere. Der var interessant foredrag af fhv. stationsleder Johannes Nielsen og museet modtog i lighed med tidligere år adskillige gaver.
Foreningen har pr. 1.1.1999 375 medlemmer, 20 bladabonnenter, 10 Falckstationer og 1 beboerforening som medlemmer.
Formanden oplyste på kassererens foranledning, at 35 medlemmer ikke havde betalt. Formanden ville dog hellere glæde sig over, at 371 havde betalt. Der er frafald af medlemmer, men der kommer også nye til.
Medlemsbladet, der udsendes 2 gange årligt, modtager mange positive reaktioner, men med det forøgede sidetal er der tale om et bekosteligt projekt, som næsten æder hele kontingentet op.
Museet modtager gerne indlæg, artikelforslag m.v.

2. Løste opgaver i 1998
I 1998 har museet fået 2 stabile, faste folk, som varetager pasningen af vognene, nemlig Ole Dam, som er her i jobtilbud, og Bjarne Rasmussen, som hjælper Ole som frivillig.
Det betyder, at vi i årets løb har kunnet gå i gang med restaureringen af Bedforden fra Horsens, og resultatet kan ses ovre i trægaragen.
Glædeligt er det, at Vestsjællands Amt i 1998 bevilligede 20.000 til restaureringsarbejdet.
Arbejdet har været sat lidt i stå fra efteråret 1998 og frem til nu, fordi vi har brugt energien på i standsættelse af vogne til studenterkørsel.
Museet har i 1998 købt endnu en lastvogn til dette formål, og forventer i 1999 at omsætte for kr. 90.000,00 på studenterkørsel.
På formidlingsområdet fik museet i 1998 en internetside på www.zone-redningskorpset.dk hvor man kan søge oplysning om ZR og museet. På tirsdag 1. juni udvides siden med omtale af alle ZRs stationer i Vestsjællands Amt, hvortil museet har modtaget 15.000 af kulturnet Vestsjælland.
Inden udgangen af 2002 er det målsætningen, at alle stationer skal være på nettet.
I 1998 i gangsatte museet det store bogprojekt, som det fortsat er målsætningen at realisere 2000. Der er nedsat en redaktionskomite bestående af John Hansen, Arne Vagn Jensen, Leo Jensen og Frederik Madsen. Af 80 adspurgte kommuner som har haft ZR station har 1/3 givet tilsagn om at støtte udgivelsen, hvortil kommer, at Hempels fond og Falck har givet tilsagn om tilskud, således at ca. 60.000 er opnået i støtte indtil nu. Ambitionen er en bog på 300 sider, halvdelen med ZR historie og halvdelen med stationshistorie.
Også museets EDB-projekt blev gennemført med godt resultat i 1998 hvilket er fortsat i 1999. Jan Rasmussen tiltrådte under jobtilbudsordningen i sommeren 1997, og er påbegyndt indscanning af avisudklip, fotos, dokumenter m.v. i et specielt udviklet EDB program. Ialt er ca. 8000 fotos, dokumenter og avisudklip indscannet, men der er meget langt igen, før vi er færdige, og den oprindelige ambition år 2000, må udskydes. Glædeligt er det, at vi har en slags tilsagn om, at Jan Rasmussen kan blive her i hvert fald 1999 ud og formentlig også længere.

3. Fremtidsvisioner
Museets fremtidsvisioner blev omtalt på sidste generalforsamling, og en del ressourcer er gået med at overveje, hvordan planerne har kunnet føres ud i livet. Kort fortalt går visionsplanerne ud på at fremtidssikre museet ved at sikre museets erhvervelse af bygningerne, og ved at etablere en aktivitetsplads bag museet.
Midlerne til disse projekter skal tilvejebringes via fonde m.v. , og det er ikke uden stolthed, at museet kan meddele, at følgende honoratiores har sagt ja til at lægge navn til en anbefalingsskrivelse til støtte for projektet:
Fra det politiske system 2 lokale folketingsmedlemmer:
Poul Erik Dyrlund, MF
Brian Mikkelsen, MF
Fra kunstnerverdenen
Steen Holkenov, komponist
Søren Rislund, entertainer
Georg Julin, programredaktør
Fra erhvervslivet:
Preben Kjær, direktør Danmarks Automobilhandler Forening
Lars Nørby Johansen, koncernchef
Mogens Flyvholm, ansvarshavende redaktør HAV
Andre:
Steen Taber Rasmussen, byretsdommer
Henning Fonsmark, redaktør, mag. art.
Lars E. Christiansen, tidl. trafikradioen
Arne Astrup, professor, dr.med
Bestyrelsen vil i løbet af juni måned påbegynde arbejdet med udsendelse af ansøgninger.

4. Andre fremtidsplaner
Holbæk kommune arbejder som før oplyst på en museumspolitik, og det har gennem flere år været planen, at etablere en Zone-Brand-Vagt i Andelslandsbyen Nyvang.
Dette meget spændende projekt vil måske blive realiseret allerede indenfor det næste år, idet Nyvangs bestyrelse nu har principgodkendt et projekt for opførelse af en trægarage og indkøb af en Ford AA, der skal udrustes som kranvogn.
Museet skal levere effekter og know-how til stationen, som skal betjenes af Nyvang. Med tiden må man således forudse, at V8 ambulancen kommer på Nyvang, hvor den passer tidsmæssigt bedre end her.
Nyvang har 40.000 gæster årligt, og dette vil således betyde meget stor udbredelse af ZRs navn for mange flere, end vi kan nå i dag.
Disse planer kan føre til, at en nedsat museumskommission i Holbæk Kommune vil anbefale, at vort museums aktiviteter henlægges til Nyvang, således at museet her forbliver en ren mindestue, med 100% originale ZR effekter, og med Nyvang som det sted, hvor publikum kan opleve ZR i aktivitet ved hjælp af rekonstruktioner.
Til sidst vil jeg gerne takke de medlemmer, der er mødt op her i dag, jeg takker ligeledes alle der på en eller anden måde støtter museet, og en tak til bestyrelsen for det år der er gået, der er gjort en stor indsats af alle.

Dirigenten satte herefter beretningen under debat. Torben Raagaard takkede for oplysningen om, at der var en bog på vej, men efterlyste samtidig temahæfter om stationerne, særlige emner etc. Direktøren svarede, at sådanne projekter ikke var skrinlagt, men at man ikke lige nu havde kapacitet til mere end at få bogprojektet færdigt.
Der var iøvrigt ngen bemærkninger til beretningen, som dirigenten derfor konstaterede var vedtaget enstemmigt.


Ad dagsordenens pkt. 3: Regnskab

Kassereren gennemgik regnskabet og direktøren gennemgik nøgletal for Fonden Redningsteknisk Samling. Kassereren opfordrede til, at man gav meddelelse om flytning.
Der var ikke spørgsmål eller bemærkninger til regnskabet af betydning for referatet.
Dirigenten satte herefter regnskabet under afstemning. Regnskabet vedtoges enstemmigt.


Ad dagsordenens pkt. 4: Kontingent/budget

Bestyrelsen foreslog uændret kontingent.
Der var ikke indsigelser hertil, og dirigenten anså herefter forslaget for vedtaget. Der var ikke fremlagt budget.


Ad dagsordenens pkt. 5: Valg af bestyrelse

Følgende bestyrelsesmedlemmer modtog og blev genvalgt for 2 år: Uffe Mortensen, Jørgen Røpke, Georg Tegne-Hansen og John Hansen.
Det blev oplyst, at John Lyager Poulsen havde nedlagt sit mandat.
Formanden foreslog nyvalg af Leo Jensen og Henrik Beckmann, hvilke blev valgt enstemmigt.
Jørgen Olsen, Ivan Jørgensen og Niels Sørensen blev valgt for 2 år i 1998 og var derfor ikke på valg.
Dagsordenens pkt. 6 bortfaldt idet de medlemmer, der blev genvalgt, alle tillige var bestyrelsesmedlemmer i fonden.


Ad dagsordenens pkt. 7: Valg af revisorer

Til revisorer genvalgtes Bent Røn, Saltum mens Benny Petersen, Holbæk, blev nyvalgt.


Ad dagsordenens pkt. 8: Indkomne forslag

Ingen forslag indkommet.


Ad dagsordenens pkt. 9: Eventuelt

Bendt Stoppe rapporterede om arbejdet med at gøre ZR kendt i Norge.
Hans Jørgensen berettede om museets særudstilling på Egeskov, som blev set af 220.000 gæster årligt.
Henrik Beckmann takkede for valget.
Frederik Madsen berettede om Falcks flotte tale ved museets 10 års jubilæum dagen dør.

Da der i øvrigt ikke var bemærkninger, hævede dirigenten generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.

 

Referatets rigtighed attesteres:

Helsinge den


Poul Kaspersen, dirigent

(sign)