Vil du også have billeder af dine modeller på siden? Send  dem til:
Frederik Madsen
Mail: info@zone-redningskorpset.dk
Tlf: 40 43 02 50

Model af Zonens Mercedes Unimog 1957 bugservogn i Ringsted udført af Jan Damgaard
Modelbygger er en mulighed for at medlemmer af Zone-Redningskorpsets Venner kan vise deres modeller på denne hjemmeside

16. februar 2023:

Så er det tid til at vise tre modeller fra vinterens hobbyrier. Der er skam endnu tre på vej. Men det vender jeg tilbage med, når de er færdige.
Ford F 250 Assistancevogn , fundet i butikken – Egeskov Slot.
Ford V8 Ambulance, fra lopper i Korup.
Citroén Svømmedykkervogn, kræmmermarked i Langeskov.
Med de bedste ønsker fra Vibeke & Niels

17. august 2022:

Nu må det være tid til at afsløre hemmeligheden. Det har taget sin tid.  Men det var et større arbejde at lave én Tootsie Toy fra Chicago, om til Rønnes Ford Mainline. Modellen er købt på nettet i West-Virginia. Savet igennem på langs og tværs og gjort større, fra 1:50 til 1:43, ved at indskyde ca. 6 mm. Derefter finde i rodekassen: Kofangere, kølergrin hjul og hvad der elles skulle til. Samtidig igen på nettet, i Berlin, at indkøbe ét stk. Opel Blitz. Gad vide hvad Falck har gjort af den ægte ?
På nuværende er der ikke noget nyt på bedding. 

Med de bedste hilsener til dig og dine, fra os i
det sydfynske øhav. Vibeke og Niels

Januar 2022

Hej Frederik
Sådan lidt sent på det, men alligevel : GODT NYTÅR !
Hermed et par billeder af efterårets og januar ’s nørkleri. Nexø’s Ford V8 1946. Bygget på en model fra Brdr. Petersen’s legetøj Fredericia. Da jeg troede den var færdig, så jeg, at den så underlig ud. Så på med saven og forkorte modellen med 5mm. Se det hjalp. Og så er der en blokvogn fra Rønne. Den er bygget af plastik i flere profiler , og malet med mat aluminium, endvidere træ lad af lister der blev dopet mørkere . Bogstaverne er fremstillet her på denne PC : ZONEN RØNNE og overført til decals. Google: MIG 15 på Bornholm — Jeg har bygget og malet efter de her viste fotos , og tegningen i ZR-nyt.
Vinterens projekt er i gang, men hvad det er, må være en hemmelighed, da det ikke er så sikkert hvad resultatet bliver. Det er ikke så nemt at bygge en 1:50 størrelse om
til 1:43. Vi ønsker dig og dine alt godt, med de bedste hilsener fra
Vibbe & Niels

Svendborg 06.11.2020

Hej Frederik

Så er der her foto af Zonen’s  5. Bedford-sprøjte. Det tog lidt tid med at få den til at ligne. Helt sin egen blev den, men for mig at se var og er de andre fire ulig. Da der ikke har været nogen ZR station her i Svg. må vi lege at den hører hjemme i Kværdrup (Kvs) som må være den nærmeste Station.Der er to andre Zonebiler på vej, i kælderen, hvor jeg har mit karetmagerværksted.

Hvornår de bliver færdige, er ikke godt at sige. Men jeg tror, det bliver før jul. Det har været småt med at finde små biler på kræmmermarkeder, men jeg fandt et par stykker på vejlopper her i byen.

Kan du og dine ha’ det rart til næste gang.

Niels

2012:

Kære Frederik Madsen
Det glæder mig at I vil gøre brug af min model på Jeres udstilling. Jeg vil være glad, hvis du vil sende mig et eksemplar af jeres medlemsblad.
Med venlig hilsen
Finn Mortensen

Hej Frederik

Her et par billeder taget onsdag den 2. maj, da Finn Mortensen samt kone og venner afleverede flymodellen.
De er en anelse underbelyste, men kan forhåbentlig redigeres. Ellers tog flere af Zonefolkene også billeder.
Det Finn har i skødet er en talemaskine  hvor han skrev det som maskinen så sagde højt.

m.v.h. Niels